SPØRGSMÅL OG SVAR OM KAFFE

Vil du vide mere om, hvordan en kaffe kan smage ens hele året igennem? Eller om espressokaffe virkelig er skrappere mod maven, som man af og til siger? Eller hvad der skal til, for at en "grøn" kaffe skal være grøn? Kig spørgsmål og svar igennem her på siden. Hvis du mangler svar på et spørgsmål, skal du bare sige til. Gå ind på ”Kontakt os”.

 

Hvor mange forskellige kaffetyper findes der?

Botanisk skelner man mellem tre hovedtyper af kaffe.


Arabica
Coffea Arabica stammer fra Etiopien og er den mest udbredte og betydningsfulde kaffesort. Den udgår ca. 75% af den samlede kaffeproduktion. Kaffetræerne vokser i højlandet. Arabica har en mild smag der gør kaffen eftertragtet, og er følgelig dyrere end de to andre typer. Arabica-kaffen kommer i dag især fra Brasilien, Colombia og andre latinamerikanske lande samt Østafrika.


Robusta
En kaffetype med kraftig smag, der udgør ca. 25% af den samlede kaffeproduktion. Robusta er mere hårdfør end Arabica og dyrkes i vid udstrækning i bl.a. indonesien og Afrika. På grund af den kraftigere smag er Robustakaffen mindre efterspurgt end Arabica og tilsvarende billigere.


Liberica
Er egentlig uden betydning for verdensmarkedet, idet den udgør under 1% af verdensproduktionen. Kaffen kommer fra Vestafrika.

Kaffe bliver jo kun moden og høstet en eller måske to gange om året. Hvordan kan I få kaffens smag til at være den samme hele året?

Ved at bruge bønner fra forskellige dele af verden i forskellige dele af året og løbende finjustere blandingen, kan vi sikre den højeste kvalitet og smag af vores kaffe, hele året rundt.

Hvor længe kan jeg bruge kaffen, efter at jeg har åbnet emballagen?

Hvis du opbevarer kaffen mørkt, køligt og i emballagen, kan den holde i cirka 14 dage.

Kaffe plante
Espresso

Er det rigtigt, at espresso er skrappere mod maven?

I modsætning til, hvad man skulle tro, er espressokaffen faktisk blidere mod maven end almindelig kaffe, eftersom den indeholder mindre koffein og garvesyre!

Plukkes alt kaffe ved håndkraft?

Det meste kaffe i verden plukkes ved håndkraft, men visse steder, fx i Brasilien, bruger man maskiner til at få bærrene ned fra træerne.

Hvad betyder Gevalia?

Gevalia er latinsk og betyder Gävle. Gevalia blev blev lanceret i 1920 af forretningsmanden Ernst Engwall.