Instant kaffe

Let at tilberede en frisklavet, god og rygende varm kop kaffe.

Formalet kaffe

Formalet kaffe leverer et væld af smagsnoter som giver den perfekte kop kaffe.

Gevalias kafferejse begyndte i 1920’erne i den svenske industriby Gävle.


Meget er sket siden, men noget som ikke har ændret sig, er vores passion for rigtig god kaffe. Vi er helt overbeviste om, at en rigtig god kop kaffe bringer os nærmere hinanden.

1920-

Gevalia 1920

I 1914 blev navnet Gevalia registreret, men det var først i 1920'erne, at navnet virkelig blev etableret: da det blev trykt på de færdigpakkede pakker, som var tilgængelige for salg.

1950-

Gevalia 1950

I 1957 begyndte man at vakuumpakke kaffe. Nu kunne man transportere og opbevare den færdige kaffe uden at smagen og kvaliteten blev påvirket. Samtidigt voksede Gevalias popularitet og kaffen blev den mest foretrukne kaffe i Sverige.

1960-

Gevalia 1960

En af Sveriges største artister, Lill-Babs var enig i, at Gevalias kaffe var den bedste. Hun begyndte at medvirke i forskellige reklamefilm og annoncer og banede vejen for at Gevlia tog endnu et skridt ind i svenske hjerter.


Især sjællændere har siden 2. verdenskrig rejst til Sverige for at købe kaffe, og på den måde blev Gevalia et af danskernes foretrukne kaffemærker. I 1973 blev Gevalia lanceret i Danmark og en fabrik i Glostrup producerede Gevalia kaffe helt frem til 2004.

1980-

Gevalia 1980

Kampagnen ”Hvilken kaffe byder du uventede gæster?” byggede på de nordiske folks gæstfrihed og tradition for altid at byde på en kop kaffe, når de får besøg i deres hjem. I 1985 kom den første og nu klassiske reklame hvor et stort skib lægger til en lille ø. I slutningen af 1980’erne blev der lavet yderligere fire til fem reklamer om året.

1990-

Gevalia 1990

I december måned midt i juletravlheden i 1995, blev tre forskellige installationer sat op i det centrale Stockholm: et lille privatfly som havde landet på den såkaldte ”Svampen” på Stureplan, en metrovogn som stak halvvejs op af jorden fra undergrundsbanen på Norrmalmstorg, og en luftballon som havde sat sig fast i en glasstatue ved Sergels Torg.


At Gevalia var afsenderen på disse installationer, fremgik slet ikke – alt sammen for at gøre det uventede besøg mere troværdigt.

2000-

Gevalia 2000

Allerede i 1995 kunne Gevalia præsentere en kaffevariant, som var mærket med det svenske økologimærke KRAV. Denne variant bliver stadig i dag udelukkende fremstillet med bønner dyrket i henhold til økologiske og høje etiske standarder.


Et årti senere har Gevalia indledt et samarbejde med organisationen Rainforest Alliance, som arbejder for bæredygtig udvikling.

2020-

Gevalia 2020

Gevalia fylder 100 år. Vi er helt overbeviste om, at rigtig god kaffe bringer os nærmere hinanden, og vi håber på mange flere historier og øjeblikke med uventede gæster i flere årtier fremover.

Gevalia 100 AR

Følg os på Facebook for at finde de nyeste kampagner og få de seneste tilbud.